Spørgsmål og svar

Nordkystens Fremtid er et fælleskommunalt kystbeskyttelsesprojekt for kyststrækningerne i Halsnæs, Gribskov og Helsingør Kommuner. Projektet omfatter strandfodring med sand og ral for at hindre yderligere erosion langs nordkysten.

Nordkysten har været hårdt ramt af stormfloder og høje vandstande. Det skyldes dels, at der er kommet flere storme, men også at Nordkysten har et stort underskud af sand og ral, som gør, at bølgerne rammer kystens skrænter med stor kraft – og med store ødelæggelser til følge.

Stormen ’Bodil’ i 2013 gjorde for alvor kystbeskyttelsens nødvendighed tydelig på Nordkysten. ’Bodil’ tog ’store bidder’ af Nordkysten, og i 2014 indgik de tre kommuner Halsnæs, Gribskov og Helsingør i det formelle samarbejde om et fælles kystbeskyttelsesprojekt, ’Nordkystens Fremtid’.

Der er siden udarbejdet et skitseprojekt, der konkluderer, at den bedste beskyttelse mod erosion på Nordkysten er en kombination af strandfodring med sand og ral samt skråningsbeskyttelser opbygget af sten. Nordkystens Fremtid omfatter udelukkende den fælles strandfodring, mens opgradering af skråningsbeskyttelser er den enkelte grundejers ansvar.

Politikerne i de 3 byråd (Halsnæs, Gribskov og Helsingør) er enige om vigtigheden af en fælles kystbeskyttelse af Nordkysten og har i foråret 2024 truffet beslutning om videreførelse af projektet.

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse herunder miljøkonsekvensvurderingen samt forslag til bidragsfordeling og vedtægter for strandfodringslag er primo 2025 sendt til myndighedsbehandling i de 3 kommuner. Myndighedsbehandlingen danner grundlaget for en tilladelse efter Kystbeskyttelsesloven til at gennemføre projektet. Den endelige godkendelse forventes behandlet parallelt i de 3 byråd i starten af 2026.

Strandfodringen udføres på alle de strækninger, hvor der er bebyggelse ud til kysten, og hvor der er et kystbeskyttelsesbehov. Strandfodringen omfatter derfor stort set hele den bebyggede del af Nordkysten. Der er udpeget 8 længere fodringsstrækninger med en samlet længde på ca. 35 km ud af 57 km. Der fodres ikke ud for længere sammenhængende naturstrækninger.

Strandfodringsmaterialet vil gradvist spredes langs hele Nordkysten og således også reducere kysttilbagerykningen langs naturstrækninger ud til kysten, hvor der ikke fodres direkte.

Indvinding af råstoffer og gennemførelse af strandfodring kommer til at ske i perioden fra oktober til april, hvor både natur og turisme påvirkes mindst muligt.

Anlægsstart forventes tidligst i 2027.

Eksisterende bølgebrydere og høfder bliver i starten dækket til med sand. Men når de kommer frem igen, vil effekten af dem være bedre, end den er i dag, da de vil have sand og ral at arbejde med. Bølgebrydere og høfder er ikke en del af Nordkystens Fremtid generelt set. Det kan dog være en god ide for de enkelte kystbeskyttelseslag at optimere deres høfder og bølgebrydere, således at de virker optimalt før fodringerne udføres for at få mest mulig glæde af fodringerne.

I projektet indregnes effekten af de forventede klimabetingede globale havspejlsstigninger. Ved vedligeholdelsesfodringer vil kystprofilets højde fremover gradvist justeres i takt med de konstaterede havspejlsstigningerne. Vedligeholdelsesfodringerne påregnes at finde sted hvert 5. år. Derved kompenseres der for det naturlige tab af sand og ral langs kysten og for havspejlsstigninger de næste 50 år.

Strandfodringen foregår ved, at der føres et rør fra skibet, der har indvundet fodringsmaterialer, ind på kysten. Der kan herfra fodres en strækning af ca. 2 km. Derefter flyttes røret til næste position. Fodringsmaterialet udjævnes maskinelt på stranden.

Gennem årene er der mange steder langs Nordkysten blevet bygget hård kystbeskyttelse i form af høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyttelser. Det er teknisk muligt at forstærke den eksisterende kystbeskyttelse ved at udbygge den hårde kystbeskyttelse for derved at opnå den ønskede beskyttelse af ejendomme og infrastruktur.

Det generelle billede er dog, at kysterosionen fortsætter ude i kystprofilet på trods af den hårde kystbeskyttelse, hvilket langsomt forværrer situationen, efterhånden som vanddybden øges. Herved bliver bølgerne, der kan nå stranden og kystbeskyttelseskonstruktionerne, stadig større. Denne praksis vil medføre, at kysten i fremtiden bliver yderligere udsat for erosion, og forstejling af kystprofilet vil fortsætte, strandene vil forsvinde, og færdsel langs kysten vil blive umuliggjort. Derfor er det ikke tilrådeligt at fortsætte denne praksis. Det omfattende underskud af sand og ral på Nordkysten kræver strandfodring for at kunne skabe en langsigtet og tilstrækkelig beskyttelse af Nordkysten med en fastholdt kystlinje.

De tekniske eksperter vurderer, at længere stenrev langs eller ud for kysten hverken er den bedste eller den billigste metode til at beskytte ejendommene langs Nordkysten. De har foreslået, at der anlægges mindre stenrev, flak, høfder eller bølgebrydere på lavt vand på udsatte strækninger, hvor sand og ral eroderer bort for hurtigt.

De anbefaler en kombination af strandfodring i stor skala og forbedring af skråningsbeskyttelser som værende den mest effektive og billigste metode til erosionsbeskyttelse. Stenrev alene vil ikke kunne afhjælpe det overordnede problem, nemlig at der mangler sand og ral på stranden på Nordkysten. Der er derfor ingen vej uden om strandfodring, hvis stranden skal bevares og de hårde anlæg og skråningerne bagved skal beskyttes mod storme og erosion.

Det anbefales at kombinere skråningsbeskyttelse med strandfodring for at give den bedste beskyttelse. Strandfodring holder længere end 5 år. Sand og ral forsvinder ikke, men erfaringer fra den jyske vestkyst og Nordfyn viser, at det vil være fornuftigt at vedligeholde strandfodringen med et tidsinterval på 5 år.

Kystbeskyttelseslovens § 9 fastslår, at Kommunalbestyrelsen kan ”pålægge ejere af fast ejendom, som opnår beskyttelse eller anden fordel af foranstaltningen, en bidragspligt. Det enkelte bidrags størrelse fastsættes af kommunalbestyrelsen”. Ejere af fast ejendom kan være privatpersoner eller offentlige myndigheder

Der i de 3 kommuner taget følgende beslutninger om grundejernes andel af udgifterne til anlæg og vedligeholdelse af strandfodringsprojektet:

Initialfodring

Halsnæs Kommune: Grundejere i første række til kysten finansierer med statsligt tilskud* 100% af udgifterne til initialfodringen.

Gribskov Kommune: Grundejerne i første række til kysten betaler 25% af udgifterne, mens kommunen med statsligt tilskud* finansierer de resterende 75%.

Helsingør Kommune: Kommunen finansierer med statsligt tilskud* 100% af udgifterne til initialfodringen.

Vedligeholdelsesfodring

I alle tre kommuner er det besluttet, at udgifterne til vedligeholdelsesfodringerne afholdes af de grundejere, der opnår direkte beskyttelse som følge af projektet. Der etableres et strandfodringslag, som organisatorisk varetager opgaven med vedligeholdelsesfodringerne.

*Se spørgmålet nendenfor: Skal staten og kommunerne ikke betale noget?

Stat og kommuner kommer til at bidrage i det omfang, de er grundejere inden for udpegede fodringsstrækninger og som beskrevet ovenfor i spørgsmålet: Hvem skal betale for strandfodringen?

Herudover har staten givet tilsagn om støtte på i alt 86,7 mio. kr. til initialfodringen fra statens pulje til kystbeskyttelse.

I forbindelse med projektet er der udarbejdet miljøvurderinger både for selve anlægsprojektet og for råstofindvindingerne. Derudover er der udarbejdet Natura 2000 konsekvensvurdering for Natura 2000 område 195.

Af miljøvurderingerne fremgår det, hvordan projektet forventes at påvirke miljøet, hvilke afværgeforanstaltninger, der foreslås gennemført, samt om gennemførelse af projektet vil påvirke andre projekter eller omvendt.

Generelt kombineres sandfodring og ralfodring for at give den bedste beskyttelse. Der er i forvejen naturlige variationer i strandenes overflade, og mange steder er der mere stenet om vinteren. Efter fodringerne forventes der de fleste steder at være mere sand på stranden end i dag. Generelt forventes strandene at opretholde deres nuværende karakter efter strandfodringen.

Strandfodringen vil kunne øge tilsandingen af havnene langs Nordkysten, specielt Gilleleje Havn og Hornbæk Havn, der i forvejen har problemer med tilsanding. Kystdirektoratet har dog i sin udtalelse om projektet vurderet, at Hornbæk Havn ikke påvirkes, fordi sedimenttransportkapaciteten vurderes at være fuldt udnyttet, og at det sandsynligvis også er tilfældet ved Gilleleje.

Det vil indgå i detailprojekteringen, hvordan sandet fra havnene kan indgå som en del af fodringsmaterialet – både ved initialfodringen og de efterfølgende vedligeholdelsesfodringer.

De tekniske rådgiverne har vurderet, at der skal strandfodres med en blanding af sand og ral (småsten). Det er vurderet, at behovet for kystfodring er ca. 9,3 mio. m³ materiale over en 50-årig periode (initialfodring på ca. 1,8 mio. m³ samt efterfølgende vedligeholdelsesfodring på ca. 0,75 mio. m³ hvert 5. år).

For de områder, hvor der ansøges om indvindingstilladelse, er der udarbejdet en miljøkonsekvensrapport.

I den indledende efterforskning efter egnede råstoffer er der ud fra fodringsbehovet udpeget, indhentet tilladelse til og gennemført efterforskning af 3 udpegede områder i Kattegat. Resultaterne af denne efterforskning har efterfølgende dannet baggrund for ansøgning til Miljøstyrelsen om indvindingstilladelse i to områder nord for Hundested og nord for Tisvilde, hvor der er fundet rigelige mængder af brugbart sand, men ikke de nødvendige ralforekomster.
I efteråret 2020 blev der indsendt ansøgning til Miljøstyrelsen, om tilladelse til indvinding af sand fra de to områder, med tilhørende miljøkonsekvensvurderinger. Tilladelserne til råstofindvinding fra de to områder er modtaget i starten af 2025

Der er sideløbende gennemført en screening af råstofområder med ral både på land og til vands og i 2024 blev der søgt om tilladelse til og igangsat en efterforskning efter ral i et eksisterende indvindingsområde syd for Samsø. Der forventes indsendt ansøgning om indvindingstilladelse til Miljøstyrelsen i efteråret 2025.

For de områder hvor der ansøges om indvindingstilladelse, er der udarbejdet miljøkonsekvensvurderinger. Erfaringen fra en lang række undersøgelser i forbindelse med råstofindvinding viser, at der vil være en påvirkning på de organismer, der findes i selve indvindingsområdet – men med de tilladelser, der typisk gives til slæbesugning i dag, vil de indvindingspåvirkede dele af områderne med tiden reetablere de samfund, som var der før.

Genetableringen af de berørte bundsamfund påbegyndes allerede i månederne efter indvindingsperiodernes ophør. I denne periode formodes de første pionersamfund af dyr der lever i havbunden at være under opbygning. Herefter går der op mod 5 år inden området forstyrres igen

Indvindingen vurderes ikke at medføre permanent habitattab for de tilstedeværende arter, idet der ikke indvindes til bunden af råstofressourcen, men vil blive efterladt et lag på havbunden. De dynamiske forhold vil, dels i pauserne mellem de enkelte indvindingsperioder og dels over tid, genskabe de oprindelige dybdeforhold.

I foråret 2024 vedtog byrådene i Halsnæs, Gribskov og Helsingør Kommuner en administrativ model, hvor der oprettes ét fælles strandfodringslag til koordinering og varetagelse af vedligeholdelsesfodringerne i alle tre kommuner.

Nordkystens Fremtid har udarbejdet forslag til vedtægter for strandfodringslaget i dialog med interessenterne, repræsenteret ved Samvirket af Nordsjællandske Dige- og Kystsikringslag, Kikhavn Kystsikrings- og Digelag og Naturstyrelsen, samt med Kystdirektoratet og de kommunale
kystmyndigheder.

Strandfodring øger højden af stranden foran kystlinjen. Når strandniveauet hæves, vil bølgernes påvirkning af bagstranden og kystskrænten aftage, fordi bølgehøjden reduceres ind over strandplanet. Strandfodring vil således medføre mindre pres på den hårde kystbeskyttelse og skråningerne bagved. Det vil sige, at den akutte erosion under storm og højvande reduceres.

Herudover medfører strandfodring, at der kompenseres for manglende sandmængder i kystens sedimentbudget, og at den kroniske erosion bremses. Ved storm vil noget af sandet flyttes ud på revlerne, men det vil stadig have en beskyttende effekt. Rallen bliver liggende inde på den bagerste del af stranden.

Langs særligt udsatte strækninger skal der muligvis suppleres med bølgebrydere, høfder, rev eller flak for at holde tilstrækkeligt på sand og ral. Behovet for dette kan bedst vurderes, efter den første strandfodring er foretaget.

I forbindelse med projektet er der udført en grundig tilstandsvurdering af de eksisterende skråningsbeskyttelser, der viser, at mange af konstruktionerne er for lave i dag. Se mere på vores interaktive kort.

Strandfodringen vil reducere behovet for at forhøje skråningsbeskyttelsen, men det vurderes, at mange konstruktioner stadig skal forhøjes selv med strandfodring. Når strandfodring gennemføres, vil stenene i eksisterende skråningsbeskyttelser dog generelt være tilstrækkeligt store. Hvis der ikke blev strandfodret ville en del af skråningsbeskyttelsen i stedet skulle bygges helt om med tiden.