Om Nordkystens Fremtid

Nordkystens fremtid er et fælleskommunalt projekt om kystbeskyttelse for kommunerne Halsnæs, Gribskov og Helsingør.

Nordkystens Fremtid har til formål at beskytte en lang række værdier, anlæg og ejendomme mod havets erosion langs den sjællandske nordkyst.

Analyser af Nordkysten og dens erosionspres viser, at den bedste beskyttelse mod kronisk og akut erosion er en kombination af metoden strandfodring samt skråningsbeskyttelse opbygget af sten. Strandfodringen foregår ved, at strandene tilføres naturligt materiale i form af sand og ral fra et godkendt indvindingsområde for på den måde at mindske havets pres på kystskrænterne. I forbindelse med projektet udføres strandfodring på i alt ca. 35 km af den samlede knap 60 km lange kystlinje.

Projektets første del består af en initialfodring, hvorefter der vil blive vedligeholdelsesfodret ca. hvert 5. år for at fastholde kystbeskyttelsen. Nordkystens Fremtid omfatter udelukkende den fælles strandfodring, mens vedligehold og opgradering af skråningsbeskyttelse er de enkelte grundejeres ansvar.

Få svar på ofte stillede spørgsmål her.

VIDEO: SÅDAN FUNGERER STRANDFODRING I PRAKSIS

KORT: NORDKYSTENS FREMTID OM OP TIL 50 ÅR MED OG UDEN BESKYTTELSE

Processen omkring Nordkystens Fremtid

Projekt Nordkystens Fremtid er et stort projekt og kræver meget planlægning. Der er adskillige elementer, som skal falde på plads, før strandfodringen kan påbegyndes. Som del af projektet har der blandt andet udarbejdet: 

  • Teknisk forprojekt
  • Miljøvurdering
  • Indvinding af råstoffer
  • Fordeling af udgifter
  • Organisering af bygherrerollen

Se mere nedenfor. 

Læs også Spørgsmål og svar om projektet

Det begyndte med et fælles håndslag i 2014
Politikerne i de tre byråd i Halsnæs, Gribskov og Helsingør Kommuner valgte i 2014 at indgå i det formelle samarbejde om et fælles kystbeskyttelsesprojekt, ’Nordkystens Fremtid’.

De traf senere en principbeslutning om, at alle grundejere i første række og eventuelt grundejere op til 300 meter fra kysten kan betale en del af kystsikringen. En juridisk afklaring udarbejdet af Horten-advokaterne slår fast, at kommunerne kan pålægge borgere i de tre kommuner, der har direkte nytte af kystbeskyttelsen, at betale for det.

Det tekniske forprojekt gav grønt lys
I 2015 blev det tekniske forprojekt sat i gang - det skulle vise, om der overhovedet var grundlag for at sikre kysten med en kombination af hård og blød kystsikring på tværs af kommunegrænser. Det skulle også kaste lys over, hvordan det vil påvirke naturen, hvad kommunerne kan gøre inden for lovens rammer og hvordan kommunerne kunne fordele omkostningerne. I august 2016 var konklusionerne klare: Det er muligt at sikre kysten med en kombination af hårde og bløde anlæg uden stor gene for naturen. De tre byråd tog stilling til rapportens konklusioner i oktober 2016 og valgte at fortsætte samarbejdet. Derudover blev det også klart, at det er muligt at lave en kapitel 1a-sag. Det betyder, at projektet kan finansieres gennem en betalingsmodel, hvor grundejerne betaler for kystbeskyttelsen.

Det videre arbejde frem mod tilladelse til strandfodring
I begyndelsen af 2017 holdt de tre kommuner de første orienteringsmøder for alle borgere som supplement til den løbende orientering af projektets nærmere interessenter som for eksempel miljøorganisationer og kystlag. Senere i 2017 blev der indgået aftale med virksomheden Niras om rådgivning til den samlede forprojektering. På den baggrund er der foretaget en detaljeret registrering af blandt andet tilstanden af den eksisterende kystbeskyttelse, bathymetri (undersøisk model af topografi), topografi og nuværende sedimenter på strækningerne. 

Miljøvurdering
I starten af 2019 var den tekniske beskrivelse af strandfodringen færdig, og projektet blev sendt til udtalelse hos Kystdirektoratet, der i august 2019 gav en positiv vurdering af projektet. Med projektbeskrivelsen færdig kunne arbejdet med miljøvurdering af strandfodringen, også kaldet VVM-redegørelsen, begynde. De indledende VVM-undersøgelser og vurderinger viste, at fodringen med sand alene ville give risiko for tilsanding af stenrevene i Natura 2000 område nr. 195 ved Gilleleje. Stenrev er sammen med sandbanker udpegningsgrundlag for Natura 2000-området. Selv om sandbanker styrkes ved strandfodringsprojektet, så er risikoen for (delvis) tildækning af enkelte sten og grusbanker (egentlig huledannende stenrev findes ikke på de kystnære strækninger), en så væsentlig påvirkning af Natura 2000-området, at alternativer til sandfodringen skulle vurderes.

Et alternativ til en ren sandfodring er en kombination af sand og ral. Denne kombination sikrer stadig beskyttelse mod en 50-års-hændelse de næste 50 år og mindsker samtidig påvirkningen af Natura 2000-området. Selv med den øgede ralmængde vil Natura 2000-området blive påvirket, og det er derfor nødvendigt at søge om en fravigelse fra habitatdirektivet for Natura 2000-området. Processen omkring fravigelsen af habitatdirektivet afklares i et samarbejde mellem Nordkystens Fremtid, de kommunale kystmyndigheder og Miljøministeriet.

Indvinding af marinematerialer
Frem til starten af 2019 blev der gennemført en indledende undersøgelse af tre udpegede områder i Kattegat for at finde ud af, hvor projektet kan hente de anbefalede mængder sand og ral. Undersøgelserne viser, at der ikke findes ral i nævneværdige mængder, og at det fjerntliggende område ved Lysegrund ikke var egnet til sandsugning. De to områder, nord for Hundested og nord for Tisvilde, viste rigelige mængder af sand, der er brugbart til strandfodringen.

Projektgruppen og rådgiver har arbejdet videre med afrapportering af undersøgelserne og indsendte oktober 2020 ansøgning til Miljøstyrelsen om indvindingstilladelse fra de to områder og tilknyttet VVM-redegørelse. VVM-redegørelsen er endnu ikke offentliggjort, da Miljøstyrelsen er i gang med sagsbehandling. 

Byrådenes beslutning om fordeling af udgifter 2020
Da den tekniske beskrivelse af projektet var færdig, og mulighed for marineråstof-indvinding ligeledes var afklaret, begyndte den politiske proces for alvor at tage fart i 2020. Halsnæs Kommune besluttede i oktober 2020 at ”fremme” projektet, og sendte herefter en varsling til de mulige bidragsydere til projektet. I Helsingør blev der i tilknytning til budgetforhandlingerne i efteråret 2020 lavet aftale om bidragsfordeling. En egentlig ”fremmesag” blev vedtaget i begyndelsen af 2021, hvorefter der blev udsendt varslingsbreve til de berørte grundejere. I november 2020 besluttede Gribskov Kommune ligeledes at ”fremme” sagen, og varslingsbreve til de berørte ejendomme blev udsendt medio marts 2021.

Initialfodring - bidragsfordeling

Halsnæs Kommune:    Grundejere i første række til kysten finansierer 100 procent af udgifterne til initialfodringen.

Gribskov Kommune:    Kommunen finansierer 75 procent af initialfodringen, mens grundejerne i første række til kysten, betaler de resterende 25 procent af udgifterne.  

Helsingør Kommune:   Kommunen finansierer 100 procent af udgifterne til initialfodringen.

Vedligeholdelsesfodring - bidragsfordeling

I alle tre kommuner er det besluttet, at udgifterne til vedligeholdelses-fodringerne afholdes af grundejere i første række til kysten.

Beslutning om organisering af bygherrerollen
I december 2021 blev organisering af bygherrerollen behandlet parallelt i byrådene i Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommuner. Det blev i alle tre byråd besluttet at:

  1. initialfodringen (og eventuel opkrævning hos lodsejere) gennemføres i den nuværende tværkommunale struktur, hvor ansvaret ligger hos kommunerne.
  2. der efterfølgende etableres strandfodringslag i de tre kommuner til varetagelse af vedligeholdelsesfodringerne.
  3. der samtidig oprettes et overordnet lag, som de enkelte strandfodringslag er medlem af. Det overordnede lag giver beslutningskompetence i forhold til vedtagelse af omfang og tidspunkter for kommende vedligeholdelsesfodringer og andre vedligeholdelsesarbejder for den etablerede kystbeskyttelse.

Ved at lade kommunerne stå for initialfodringen og opkrævning af bidrag fra lodsejere, kan kommunerne opnå fradrag for den moms, der skal betales ved anlæg. Da anlægsudgiften vil blive fratrukket den del af momsen, som kommunerne kan få dækket via den kommunale momsudligningsordning, vil lodsejernes bidrag formindskes.

Statslig pulje
Nordkystens Fremtid har siden 2020 årligt søgt finansiel støtte til projektet fra statens pulje til kystbeskyttelsesprojekter. Gribskov, Helsingør og Halsnæs kommune har i alt modtaget 86,7 mio. kr. til det fælles kystbeskyttelsesprojekt på Nordkysten. Nedenfor ses en samlet oversigt over tildelte midler fra statens pulje til kystbeskyttelse til Nordkystens Fremtid.
2020: 20 mio. kr.
2021: 21 mio. kr.
2022: 26 mio. kr. 
2023: 19 mio. kr. 

Procesplan og organisationsdiagram

Projektet er i dag i en afklarende fase. Procesplanen vil blive erstattet af en tids- og procesplan, når forudsætningerne er faldet på plads.

Procesplan, juni 2022 

 

Her kan du se, hvordan projektet er organiseret. 

Organisationsdiagram 2022 (under opdatering)

Senest opdateret 20-02-2024