I foråret 2024 har fagudvalgene og byrådene i Gribskov, Helsingør og Halsnæs Kommuner truffet beslutning om videreførelse af Nordkystens Fremtid med den tilføjelse, at der anlægges stenrev for at kompensere for påvirkningen af Natura 2000.
Læs referaterne fra byrådsmøderne i de tre kommuner her:
Gribskov Kommune byrådsmøde 5. marts 2024 (punkt 21: Videreførelse af Nordkystens Fremtid)
Halsnæs Kommune byrådsmøde 14. marts 2024 (punkt 249: Videreførelse af Nordkystens Fremtid)
Helsingør Kommune byrådsmøde 2. april 2024 (punkt 3: Beslutning: Nordkystens Fremtid)
Projektsekretariatet fortsætter derfor arbejdet med at opdatere rapporter og færdiggøre ansøgningen om kystbeskyttelse, som skal behandles af kystmyndighederne i de tre kommuner.
Med baggrund i beslutningen er tids- og procesplanen for projektet blevet opdateret og kan ses på hjemmesiden.
Heraf fremgår det, at ansøgningen om kystbeskyttelse planlægges fremsendt til myndighedsbehandling i efteråret 2024. Myndighedsbehandlingen forventes at tage ca. et år, hvorefter en tilladelse til kystbeskyttelse vil kunne foreligge ultimo 2025. Herefter følger behandling af eventuelle klager samt projektering og udbud af projektet.
Med forbehold for klager med opsættende virkning, forventes anlæg af stenrev at kunne igangsættes i 2027 og strandfodringen i 2028.
Sideløbende med myndighedsbehandlingen arbejder projektsekretariatet videre med at søge yderligere eksterne tilskud til projektet.
Hvis man er interesseret i at følge sagen nærmere, kan dette ske her på hjemmesiden eller ved at tilmelde sig nyhedsbrevet nederst på siden.
